Service


I følge lov skal alle køleanlæg, afhængig af størrelse, anvendelse og nu også geografisk beliggenhed, have fra 1 til 4 årlige eftersyn, hvor anlægget sikkerhedsudstyr og tæthed m.m. kontrolleres. Et serviceeftersyn foretaget af Kronjyllands Køleteknik indebærer udover den lovpligtige del, at hele anlægget efterses, kondensatorer og fordampere renses for støv og snavs, evt. kileremstræk efterses og justeres, ekspansionsventilers funktion kontrolleres o.s.v.
Det kan give store driftsbesparelser og samtidig mindske risikoen for driftsstop. Dersom det ønskes, kan vi udføre en egentlig "energimåling" med samtidig måling af tryk og temperatur, således at anlæggets øjeblikkelige driftstilstand observeres. Sådanne måleresultater gemmer vi i vort moderne EDB-system, således at man efterhånden som anlæggets driftstimer øges, bedre kan se, hvor evt. forebyggende vedligeholdelse skal sættes ind.
I øvrigt har alle anlæg, vi arbejder med, sin egen "logbog" i EDB-systemet, således at vi altid kan se dets historie, hvad der er udført af service, udskiftede reservedele m.m.

Og at vi har en 24 timers vagtordning, så De altid kan komme i kontakt med os på tlf. nr. 87 73 73 74 er en selvfølge. Og vore moderne servicebiler har altid et passende lager af de mest gængse reservedele med, således at de fleste servicekald kan klares med det samme.

 

 

Kronjyllands Køleteknik · Nørgårdsvej 46 Værum · DK-8900 Randers
Tel: (+45) 87 73 73 73 · Fax: (+45) 87 73 73 73 · info@kron-koel.dk